Køb direkte hos    SMEDEN
.
Gode råd før køb

Da der efterhånden findes meget dårligt båludstyr på markedet, vil jeg nævne nogle punkter, som jeg syntes er af stor vigtighed.

1. Det er meget vigtigt, at man har mange justeringsmuligheder i højden da temperaturen over et bål svinger meget alt afhængig af, hvor meget man fyrer og hvor meget det blæser.

2. Man kan i de fleste tilfælde aflæse båludstyrets kvalitet på vægten. Stor vægt vil give stabilt båludstyr når det udsættes for stor temperatur. Således vil varmefordelingen på pander og plader også være bedre jo tykkere materiale det er fremstillet af .
 

3.  Hvilken type bålsted skal man vælge:
      1. Et bålsted i jordplan.
      2. Et forhøjet bålsted.
Et bålsted i jordplan er det mest naturlige, men skal der laves bålmad ofte skal man tænke på sine arbejdsstillinger og her er det praktisk med et forhøjet bålsted.

4. Køb båludstyr hvor man kan få en kvalificeret rådgivning dvs. sælger selv har afprøvet båludstyret og kan stå inde for funktion, kvalitet og sikkerhed.  

5.  Problemer med bålhus og bålhytte:
Mange institutioner jeg besøger kan ikke forstå at deres bålhus  / bålhytte ikke fungere ( røgen går ikke op gennem taget som de troede den skulle. )
Problemet kan løses ved at man lukker flere af siderne så der bliver læ. ( en skorstensvirkning kan først starte når der er læ og røgen går op gennem taget som den skal. )( tænk på funktionen i en tibi )
Start med at lukke siderne med nogle billige presenninger. Når man herefter har fundet ud af hvad der virker bedst kan en permanent løsning vælges.
dvs. Bålhus / bålhytte med åbne sider, hvor
røgen skal gå op gennem taget, virker kun
når det er næsten vindstille.
( det er sjældent vindstille i Danmark.)

6.  Sikkerhed omkring bålpladsen:
Her vil jeg nævne en ting som jeg syntes er meget vigtig. Gryder med flydende væsker er meget farlige hvis de ikke er sikkerhedsmæssig forsvarligt placerede.
Et eksempel:
jeg sælger bageplader og grillriste på 4 justerbare ben, men jeg fraråder på det kraftigste at stille gryder med væsker herpå, sikkerheden er afhængig af hvor meget den enkelte medarbejder ( person ) har spændt skruerne
på de justerbare ben.


Herunder er to forskellige ophængs former, den nederste meget opfindsom.
Du kan selv gætte hvilken gryde der kommer i kog først, hvis en gryde kommer
for langt fra varmekilden vil den aldrig komme i kog.







Y-ben som vist herunder er ikke udformet i toppen for at se kunstnerisk ud,
men for at være så sikkert som muligt.
Forestil jer et barn snubler og falder ned på sådan et Y-ben der er slået ned i jorden, hvis der ikke var afrundinger og et stort areal at ramme på ville de blive spiddet. Samtidig må det heller ikke være lavet så kraftigt at det ikke kan
bukke, hvis en person skulle lande på det.



 

 

 

 



Send mail.          
Kontakt info.
.
 

◄◄◄   Startside ( forside )